Trentemøller får fem point af mig

Så er Trentemøllers nye album endelig på gaden. Den danske elektronik kunstner og dj er efter min mening sluppet ualmindeligt godt fra det igen, igen.
Den dystre stemning, som vi kender den fra debutalbummet  'The Last Resort', er bibeholdt, og man kan slet ikke lade være med at blive opslugt af Trentemøllers univers endnu engang.

'Into the great wide yonder' er et perfekt soundtrack til regnvåde sommermandage, hvor man hurtigt kan blive opslugt af en melankolsk - men ganske rar og varm - stemning.
Le Gammeltoft bemærkede på P3, at de 10 numre lyder som soundtracket til en Tarantino film, og det kan hun egentlig godt have ret i.

Flere anmeldere har påpeget ligheden med et film-soundtrack og mange har nævnt indre billeder af det vilde vesten, farlige gyserfilm og støvede, forladte ghost towns. Twang-guitaren (indtil jeg læste Gaffas anmeldelse, anede jeg ikke, der var noget der hed twang...men jeg går ud fra, at de taler om den samme guitarlyd som mig...) bærer helt sikkert sin del af skylden for de vestvendte tanker.

Jeg er allerede blevet næsten afhængig af nummeret 'Shade of Marble'. Jeg kan kun forestille mig, at det vil være et perfekt nummer til en lang togtur, hvor verden hastigt passerer ens blik, mens man har tid til at tømme tankerne og overgive sig til alle indtrykkene. Ellers er åbningsnummeret 'The Mash and the fury' helt sikkert også værd at bruge 7 minutter på - det er alle numrene sådan set... Denne uges Uundgåelige på P3 'Even though you're with another girl' byder på noget så usædvanligt som enhver musiklæres marerids - xylofonen. Og så er den et af de få numre med vokal.

Anmelderne hele vejen rundt har fundet de store stjerner og de rosende ord frem.

 
Gaffa er mest kritisk, men har givet fire stjerner:
"Pladens festlige højdepunkt, som også var et højdepunkt under hans optræden på Orange Scene, er Silver Surfer, Ghost Rider, Go!!, som samtidig er det nummer, hvor twang-guitaren fungerer bedst, måske fordi nummeret overgiver sig helt til surf-fascinationen." 


(Jeg er dog langt fra enig i, at 'Silver Surfer, Ghost Rider, Go!!' skulle være pladens højdepunkt, faktisk synes jeg, det er et af de mest irriterende numre. Måske fordi det er et af de få numre, hvor Trentemøller ikke bygger et univers op, men nærmere galoperer afsted på en twang-guitar.)




Jyllands-Posten tildeler fem stjerner:
"Med 'Into the Great Wide Yonder' - hans længe ventede andet album - lever Trentemøller op til de høje forventninger. Og mere til. Det aktuelle udspil er mere helstøbt end debuten, og med fire sangere er komponisten aldrig i fare for at lyde ensformig."


Soundvenue, fem stjerner:
"'Into the Great Wide Yonder' er et brillant album rigt på skyggefulde stemningslag og føjer samtidig nye dimensioner til Trentemøllers eminente lydkreationer."


Politiken, fire stjerner:
"Allerede den svajende længsel i ’Sycamore Feeling’ lyder som noget, David Lynch ikke fik plads til i sin fortælling om Twin Peaks, og på albummets ni andre kompositioner mærker man de amerikanske billeder blafre rundt mellem de milde elektroniske figurer og håndspillede instrumenter."


Berlingske Tidende, fem stjerner:
"Et sømløst soundtrack uden film, en drøm uden dagsrester, et væv og svæv af fint fornemmede stemninger - og alt sammen tilsat beats og blødt rullende dub-fornemmelser."