fredag den 28. maj 2010

Finalenprøven var fantastisk

Så er første prøve inden morgendagens finale netop overstået. De 25 artister havde iført sig showtøjet og indtog scenen fredag eftermiddag.

Danmark er sidste sang, og det er eftersigende en god ting. Jeg har ladet mig fortælle, at der aldrig er en sang fra den første halvdel af showet, der nogensinde har vundet. Jeg ved ikke om det er rigtigt, men jeg vælger at tro på det.

Kvaliteten blandt de 25 sange er virkelig varierende! Årets allerværste er uden tvivl Ukraine. Hold da op! Den lyder forfærdelig, teksten er til grin og sangerinden har hverken charme, selvtillid eller lækkert hår. Hvordan den har nået finalen er mig en gåde.

Der er en del ballader, som efter min smag er alt for kedelige. De lyder som Disney-muscials, og når der hverken er gang i den eller festlige rytmer, så holder det bare ikke til et grand prix. Jeg nævner i flæng  Norge, Hviderusland og Portugal.

Den græske sang kan jeg slet ikke finde ud af at bedømme. 'Opa' er i sig selv en virkelig dårlig sang, men den kan alligevel et eller andet. Folk er med og fester og klapper og råber Opa!

Frankring har en super god sang, men ved dagens prøver faldt den ret meget igennem. Jeg havde forventet en del, efter jeg havde set deres video, men showet var kedeligt, og de nåede slet ikke ud over scenekanten.

I den gode ende er der Albanien, Island, Tyskland og ikke mindst Romanien. Den romanske 'Playing with fire' er min klare favorit - ud over Danmark selvfølgelig. Den har alt det en god grand prix sang skal have: Den er catchy, man får lyst til at danse og synge med, der er god kemi mellem de to sangere, og så er der masser af ild i showet! Et godt sceneshow skal man slet ikke kimse af i denne sammenhæng, og her har de romanske finalister virkelig fyret op for lys, ild og fyrværkeri.

Til sidst er der selvfølgelig Danmark. Jeg tror stadig på deres vinderchancer. Sangen er god og hver gang, den bliver spillet, rocker folk med. Den dårlig stemning omkring danskerne er vendt, og det virker til, at folk igen tror på den. Ved dagens prøve var fotograferne ekstra meget på dubberne, da danskerne sang, og ved gårsdagens pressemøde, var danskerne de eneste finalister, der lige blev lidt længere og posede for fotograferne. VI VINDER!


Rækkefølgen for finalen er:

Armenian
Spain
Norway
Moldova
Cypres
Bosnien & Hercegovina
Belgium
Serbia
Belarus
Ireland
Greece
England
Georgia
Turkey
Albania
Iceland
Ukraine
France
Romania
Russia
Armenia
Germany
Portugal
Israel
Denmark

Foto: The incredible Rie Neuchs

Ingen kommentarer:

Send en kommentar