tirsdag den 25. maj 2010

Finland MÅ ryge hjem - Island MÅ gå videre

I aften går det løs med den første semifinale. Aften byder blandt andet på en af grand prixets absolut dårligste sange: Finlands. Så er der brug for en pause undervejs i showet, så er det her, den skal tages. Til gengæld får man også glæden af Island, som traditionen tro igen, igen stiller op med en god pop-ørehænger. 
Jeg har taget et lyt på aftenens 17 sange og kommer her med en lille guide til, hvem der bør gå videre, og hvem der godt kan pakke kufferterne. Man skal dog huske på, at jeg ikke har en altovervejende faktor med som både kan redde - eller ødelægge - alt: nemlig sceneshowet. 

Hvem går videre (i vilkårlig rækkefølge) 
Sunstroke Project & Olia Tira - Run Away
Pop duet, der både har up-tempo violinspil og saxofon inde over. Rytmer der ville kunne gøre sig på ethvert Absolute Music album. 
Malcolm Lincoln – Siren
Er positivt overrasket. Lincoln beskriver sig selv som electropop. En sang, der garanteret falder fuldstændig igennem i et grand prix forum, men det er slet ikke nogen dårlig sang. 
Slovakiet
Kristina Pelakova - Horehronie.
Skovinspireret-tema med grønne dragter – selvfølgelig har de mandlige dansere åbenstående skjorter – og Kristina Pelakova danser rundt i tårnhøje stiletter og kjole i armyfarvet tyl... Men meget typisk østeuropæisk, hvor man vælger at blande nogle moderne rytmer med en traditionel tromme. Ok sang (i grand prix sammenhænge) – går garanteret videre. 
Latvia
Aisha - What For?
Lidt kedelig ballade. Blond pige a la Hillary Duff. Men ok sang, og hun skal nok få en finaleplads. 
Serbien
Milan Stankovic - Ovo Je Balkan
Lyder som om de hikker, men i det mindste nogle balkan-rytmer, der sætter lidt gang i festen. Hmm…ved nærmere efterhør kunne det måske godt blive en sang, man kunne synes var lidt sjov. Svært at afgøre om den bare er mega irriterende eller ok. Sangeren er allerede kult i Serbien, hvor han blandt andet er kendt for sin excentriske tøjstil og spøjse frisurer. Om han også vil skabe såkaldt ’Milanomania’ ved MGP må de næste par dage vise.  
Belgium
Tom Dice - Me And My Guitar
Stille og rolig guitarpop med ung fyr. Tom Dice deltog i den flamske udgave af X Factor og nu repræsenterer han altså Belgien med en engelsksproget sang. Ok. Må godt gå videre – selvom den er lidt kedelig i grand prix sammenhænge. 
Malta
Thea Garrett - My Dream
Flere har udråbt Eurovision 2010 til at være det helt store ballade-år – altså ballade på den disney-agtige og knapt så bølleagtige måde. Når man hører Malta hører man hvorfor. Jeg synes ballader generelt er kedelige (på nær selvfølgelig Johnny Logans smashhits – men de er også en liga for sig selv). Så nej, ingen point fra mig. Men har man ikke brug for kraftspring og pailletter er den da ok - og mit bud er, at den trods alt går videre. 
 Albania
Juliana Pasha - It's All About You
Så er vi tilbage igen ved nogle rytmer der ville gøre Ace og Base og andre 90’er hittere stolte. Der er gang i den og sangen er ok. 
 Iceland
Hera Björk - Je Ne Sais Quoi
En af mine helt klare favoritter. Den er gang i den og Hera kan synge – grand prix når det er bedst!
Dem der IKKE bør gå videre:
Russia
Peter Nalitch & Friends - Lost And Forgotten
Rusland har fundet de langhårede fyre frem med skægstubbe og store tørklæder. Men nej. Det bliver det ikke bedre af. For det første fordi forsangeren prøver at synge højere end han kan, og for det andet fordi korsangerne/andre bandmedlemmer kommer med virkelig irriterende kommentarer – a la ”what are you doing man (med russisk accent) og svush-lyde undervejs. No no no Russia.  
Portugal
Filipa Azevedo - Há Dias Assim
Kedelig sang. Går ikke videre. 
F.Y.R. Macedonia
Gjoko Taneski - Jas Ja Imam Silata
Ældre mand med dårlig sang. Går ikke videre. 
Belarus
3+2 – Butterflies
Åhhhh, den er dårlig og kedelig.
Bosnia & Herzegovina
Vukašin Brajić - Thunder And Lightning
En dårligere, mere kikset og mere østeuropæisk udgave af Robbie Williams. Bør ikke gå videre.
Poland
Marcin Mroziński – Legenda
Er man en af dem, der bestemmer sig for om en sang er god eller dårlig baseret på de første 10 sekunder. Så hører denne her bestemt til i den virkelige skidte ende. En mand og en kvinde skriger/skråler høje toner på polsk…! Egentlig bliver sangen ikke meget bedre de næste par minutter, og den bør ikke gå videre.
Finland
Kuunkuiskaajat - Työlki Ellää
Med dette års bidrag er Finland cirka så langt væk man overhovedet kan komme fra deres vindende ’Hard rock halleluja’ fra 2006. En platinblond kvinde spiller harmonika, mens hun synger derudad på finsk, mens en anden kvinde – lige så blond - står ved siden af og danser og synger med. Det er virkelig tåkrummende dårligt, og burde ikke skaffe Finland en finaleplads. 
Greece
Giorgos Alkaios & Friends – OPANej, nej, nej. Fem sortklædte mænd der prøver at være mørke og mystiske, mens de danser rundt til nogle græske rytmer. Det holder bare slet ikke. Det er ikke kikset nok til at være sjovt. Går ikke videre. 

Som den opmærksomme læser vil have opdaget, så har jeg sendt otte sange ud. I aften er det dog kun syv lande, der må forlade konkurrencen. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar